Opskrifter

Belgisk, Lys

Tønder Tripel 8,9% – En stærk, tør og smagfuld tripel, som varmer godt og styrker sjælen.

Brown Ale (Amerikansk)

Jesse James Brown Ale 5,9% – En skøn øl med god maltprofil og humlefriskhed fra Cascade humlen.

IPA (Amerikansk)

Sommerjuice New England IPA 5,6% – En humlejuice bombe med frugtighed, især citrus og tropisk.

Rye Bye Santa IPA 6,7% – En jule-IPA, der med en god del rug bliver en krydderagtig IPA-variant med velsmag.

Lager, Lys

Flottenheimer Pilsner 5,3% – Den dejlige friske lidt bitre tyske pilsner er en favorit

Lager, Mørk

Wienervalsen 5,4% – Perfekt afstemt Vienna Lager med balance mellem malt og humle.

Pale Ale (Amerikansk)

Allemands-IPA (Session) 4,1% – En dejlig frisk drikkevenlig og ikke for bitter IPA, som alle kan lide.

Pale Ale (Engelsk)

Summer Sun Golden Ale 4,9% – En skøn sommerøl, som er perfekt til grillmad og hygge på terassen.

Porter

Lænestol Bourbon Vanilla Porter 8,1% – Den perfekte øl til når man kommer ind fra kulden om vinteren.

Stout

Festivalnatten 5,6% – En skøn blød og lækker havrestout. Vand guld i DM i Håndbryg 2018.

Opskrifterne er lavet til et typisk 25-30 liters anlæg, dvs. hvor du ender med ca. 20 liter øl efter kogning, gæring osv.

Vandmængde til mæskning
En typisk vandmængde til mæskning i disse opskrifter er 18-22 liter vand, hvilket svarer til at du har 3 x vand (liter) i forhold til maltvægt (kg). Lidt afhængig af brygudstyr og hvor meget vand som evt. re-cirkulering, falsk bund osv. “sluger”, kan det være nødvendigt at justere dette lidt opad.

Sparge/udmæskevand
Her skal du typisk bruge 10-14 liter, sådan at du har ca. 25-30 liter urt, inden kogning starter. Igen afhængig af brygudstyr, hvor meget “spild” der er med køling, pumpe, afdampning ved kogning m.m. Du kender sikkert dit brygudstyr og hvad der er behov for.

Humle
Ved humletilsætning angives det antal af minutter, der skal være tilbage af kogetiden, når humlen skal tilsættes.

Ved humlepause/hopstand/whirlpool angives en temperatur og en varighed, du skal køle fra kogetemperatur og ned til humlepause temperaturen og stoppe kølingen og tilsætte humlen.

Ved tørhumling angives den dag, hvor tørhumlen skal tilsættes. Lad tørhumlen blive i øllet indtil gæringen er færdig.

Effektivitet
Opskrifterne er lavet til en mæske-effektivitet fra 55-75%. Se den enkelte opskrift. Juster op eller ned, hvis din effektivitet er meget lavere eller højere.

Procentvis
I alle opskrifter er angivet %-andel for malten, så opskriften kan skaleres op (eller ned)

Lagring
Forskellige øl-typer kan lagres i kortere eller længere tid. Jo bedre man er til at undgå ilt, desto længere. Opskrifterne angiver kort, medium eller lang tid, der som tommelfingerregel er:

Kort: 3-6 måneder
Medium: 6-12 måneder
Lang: 12-24 måneder