Laver man en liste over de mange kommercielle bryggere i Danmark, finder du en hel del, der er startet med at håndbrygge hjemme og måske endda har vundet en medalje til DM i Håndbryg og som derefter har kastet sig ud i at sælge af sin øl og har startet en kommerciel karriere, som f.eks. Munkebo, Røde Port og SpyBrew.
Der håndbrygges som aldrig før ude i de mange danske hjem, og håndbrygnings-hobbyen, som undertegnede kalder verdens bedste hobby, er i vækst. Bryganlæg bliver større og mere digitale og de mest entusiastiske håndbryggere kaster sig ud i avancerede teknikker som vandbehandling, sure øl og fadlagring.
Det resulterer i en masse dejlig og fantastisk håndbrygget øl, og få øl er bedre end dem man selv har brygget. Til flere og flere barnedåb, bryllupper og runde fødselsdage flyder den særlige og unikke øl, som er brygget til den store dag og gæsterne får en skøn og ekstra oplevelse.
Ofte ser og hører jeg spørgsmålet stillet på forskellige håndbryg-fora og sociale medier, som f.eks.”Må jeg godt sælge min håndbryggede øl til den lokale byfest?” og så vælter det ind med velmenende råd, forklaringer på dele af det som egentlig gælder eller forskrækkende advarsler om bål og brand over bare at have tænkt tanken.
Derfor mente jeg, at det var på tide at få samlet et overblik over hvad som egentlig gælder, når man gerne vil sælge af sit håndbryggede øl. Hvad man må og hvad må man ikke. De regler gælder også for dem, som ikke har planer om at gå 100% kommercielt, men kun vil sælge en gang i mellem.
Hele 4 forskellige lovgivninger
Mange tænker måske, hvorfor kan jeg ikke bare lige sælge lidt af min håndbryggede øl, ligesom man ser folk langs landevejen have stader med honning, syltetøj og jordbær om sommeren. Det går jo meget fint og det ser ikke ud til at forbudt.
Men så nemt er det netop ikke med øl. Her spiller det selvfølgelig ind, at der alkohol med i produktet, og så gælder den del af lovgivningen, som har med alkohol at gøre. Vi vil her ikke komme ind på om håndbrygning af alkoholfri øl kunne have en særstilling ved salg, for det er i praksis ret svært for håndbryggere at kunne få fat på de specielle ingredienser og adgang til noget af det special udstyr, som kræves for at reelt set brygge en alkoholfri øl.
Der er derfor hele 4 forskellige lovgivninger og regelsæt, som man skal forholde sig til:
• Skat/Moms
• Punktafgifter
• Fødevareregler
• Pantsystem
Skat/Moms
Uanset om det er øl du sælger eller andre ting, skal du betale skat af de indtægter du får, hvis du har overskud og en såkaldt erhvervsmæssig aktivitet. Der er selvfølgelig undtagelser, du må stadig godt sælge din brugte sofa eller dit bryganlæg privat uden at det er “sort arbejde”.
Nu er det måske ikke altid at den håndbryggede øl, som man vil sælge, er med fortjeneste for øje, men måske det handler om at få dækket omkostningerne til råvarer. Det er tilladt at udskænke håndbrygget øl til f.eks. private og lukkede fester uden offentlig adgang, og så længe man ikke tager penge for det, er der ikke noget i vejen for at din fætter eller din nabo betaler for råvarerne og er med til at brygge øllen til sin egen fest.
En anden del er så moms. Det er sådan, at hvis man har erhvervsmæssig aktivitet og har en omsætning over 50.000 kr. indenfor en 12 måneders periode, er man pligtig til at momsregistrere sig og lægge moms oveni sit salg. Har man en omsætning under 50.000, er det frivilligt.
Med momsregistrering følger også muligheden for at trække moms fra, når man f.eks. køber udstyr og råvarer, og det kan jo for enhver håndbrygger synes tillokkende. Der er selvfølgelig regler for, at rene hobbyvirksomheder, ikke får lov til at momsregistrere sig, da det ikke er meningen at Skat skal finansiere hobbyvirksomhed, som typisk vil have underskud og skal have moms tilbage. I de fleste tilfælde vil en håndbryggers lejlighedsvise salg af øl blive anset for hobbyvirksomhed, og derfor ikke kunne momsregistreres, især når man har sit fuldtidsarbejde ved siden af.
Punktafgifter
Bag dette lidt mystiske navn gemmer der sig en række skatter og afgifter på en masse forskellige ting. Fødevarer med alkohol er et af de områder, hvor staten pålægger en afgift, når man sælger sine produkter.
Hvis man vil sælge af sin øl, skal man registrere sig på virk.dk og løbende rapportere mængden af produktion og salg og derefter betale en punktafgift som p.t. er på 48,74 pr. hel liter ren alkohol, som man sælger. Det vil sige, at man skal beregne sig frem til det fra antal liter solgt og med hvilken alkoholprocent, som det solgte øl har. Det gælder kun, hvis alkoholprocenten er 2,8% eller over, er man under det, er der ingen punktafgifter.
Punktafgiften skal først betales ved salg af øllet. Derfor skal Skat altid kunne godkende ens “toldlager”, dvs. det lager hvor øl opbevares, og det skal være seperat fra andre varer, forsvarligt og aflåst. Det nemmeste er blot at afregne al punktafgift når øllet tappes, så er toldlager = bryggeriet. Der skal også stilles en økonomisk sikkerhed for punkafgifterne, hvis man har et nyt CVR nummer og ens lokaler skal godkendes til produktion af øl.
Der er ingen bagatelgrænser, så punktafgifterne gælder hvis man bare sælger en enkelt flaske.
Øl er en fødevare Det kan alle ølentusiaster blive enige om, øl er en af de dejligste fødevarer, der findes. Når man sælger fødevarer, gælder det som hovedregel, at man skal fødevareregistreres, selvom der er visse bagatelgrænser, som håndbryggere, der lejlighedsvis sælger øl kan komme ind under. Man skal under alle omstændigheder overholde de grundlæggende krav i fødevarelovgivningen, dvs. at fødevarerne ikke må kunne gøre folk syge, og de skal tilbagekaldes, hvis man bliver klar over, at noget er galt.
Sælger man sine fødevarer (øl) lejlighedsvis, f.eks. nogle gange om året til byfesten, og er ens omsætning under 50.000 kr. om året og er det ikke ens hovedbeskæftigelse, at leve af at sælge øl, er man under bagatelgrænsen og skal ikke fødevareregistreres. Men husk at her gælder ovenstående regler om punktafgifter stadig, så det er en ringe trøst.
Har man større ambitioner med salget, skal man gennemføre en fødevareregistrering på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Når man er fødevareregistreret, skal man overholde en hel del regler om dokumentation, egenkontrol, rengøring, processkontrol og sporbarhed af råvarer. Derudover får man besøg af fødevarekontrollen, hvor ens lokaler og udstyr skal være i orden og hygiejniske. Sælger du mere end 2000 liter/året, er der herudover skærpede regler for kontrol.
Det danske pantsystem
Når du skal levere din øl til kunderne, kan det jo foregå på fad, i flaske eller dåse. Vælger du flaske eller dåse, har vi i Danmark lovgivning om et tvunget pant og retursystem, som varetages af Dansk Retursystem, der har monopol på opgaven. Dansk Retursystem ejes af primært af Carlsberg, Royal Unibrew, Thisted Bryghus, Bryggeriet Fuglsang og Harboes Bryggeri.
Der er ingen hensyn til håndbryggere eller bagatelgrænser indenfor pant og Dansk Retursystem. Sælger du bare en eneste flaske eller dåse, skal du lade sig registrere hos dem, og du skal stille med en garanti på typisk 25.000 kr., som økonomisk sikkerhed og derudover betaler du 2.000 kr. om året for at registrere dine etiketter og emballager.
Der er særregler for små bryggerier (lejlighedsbryg) som undtagelsesvist muliggør at man kan markedsføre flere øl på samme stregkoderegistrering (ellers skal hver enkelt øl normalt registreres med sin egen stregkode). Man kan også vælge at købe pantklistermærker med fortrykt stregkode, så man ikke skal bekymre sig om den del.
Sælger du dit håndbryggede øl på fad, er det den eneste måde at slippe udenom en registrering hos Dansk Retursystem. Det giver mulighed for at man kan sælge og levere øl til lokale restauranter og værtshuse, hvis man selvfølgelig overholder alle de andre regler, som beskrevet ovenfor.
Kontraktbrygning – en genvej
Der er en en genvej for håndbryggere, der lejlighedsvis gerne vil sælge et bryg på flasker eller dåse. Det er at lave en aftale med et af de bryggerier, som tilbyder kontraktbryg, hvor bryggeriet tager sig af alle formalia, punktafgifter, er fødevaregistreret og inde under Dansk Retursystem og hvor de så brygger øllen efter din opskrift og eventuelt dig med på dagen som hjælpe-brygger.
Det svarer til at du som håndbrygger, er en såkaldt fantombrygger og du egentlig bare videresælger en øl, som reelt er produceret af nogle andre, og her er det kun skat og moms reglerne, som du skal være opmærksom på.
Der findes flere bryggerier, som tilbyder kontraktbryg, men du skal regne med at der typisk skal produceres nogle hundrede liter eller over, da det ikke økonomisk kan betale sig for bryggeriet at sætte 20 liter over bare til dig.
Der findes flere bryggerier, som tilbyder kontraktbryg. Typisk fra omkring 1000 liter og op, men få steder tilbyder helt ned til nogle hundrede liter. Bl.a tilbyder Brew42, Randers Bryghus og Skanderborg bryghus kontraktbryg i hhv. 400 liters, 1200 liters og 8000 liters batches.
Smagsprøver – hvad gør man der
Hvis du ikke har en ambition om at gøre ølbrygning til din karriere og få en fast indtægt og du egentlig helst bare vil dele glæden ved håndbrygning og det gode øl, og du gerne vil gøre det i en lidt større kreds end familie og venner.
Hvordan må du så dele smagsprøver ud på dit dejlige øl? Og må du tage betaling for smagsprøver?
En ølbar, et værtshus og en restaurant skal alle have en alkoholbevilling for at have lov til at servere drikke med alkohol til sine gæster. Men der findes nogle undtagelser, som netop gælder uddeling af smagsprøver, og hvor vi med håndbrygget øl godt kan komme med ind under.
Hvis du ikke har en alkoholbevilling, har du som producent af alkohol lov til at udlevere smagsprøver i egne lokaler eller på udstillinger. Men kun i det omfang, at du ikke tjener penge på det. Det vil sige, at du må kun tage imod et beskedent vederlag for smagsprøver.
Sker der alene servering af stærke drikke (2.8 % alkohol eller derover) ved et enkeltstående arrangement med offentlig adgang, der ikke foregår hos dig selv, skal der ikke søges en alkoholbevilling, men derimod en lejlighedstilladelse. Offentlig adgang er både, hvis der er gratis adgang og hvis der betales entre.
Der skal til det lokale politi ansøges om lejlighedstilladelse hver gang der foretages salg eller udskænkning, herunder smagsprøver, foregår og forud for hver ansøgning om lejlighedstilladelse, skal man have en dispensation fra Erhvervsstyrelsen.
Uanset om der er tale om offentlige eller lukkede arrangementer, skal der ansøges om lejlighedstilladelse. Dette kan dog gøres pr. email. Hvis politiet vurderer, at der er tale om et lukket arrangement, vil man få at vide, at det ikke kræver en tilladelse.
Herunder vil en typisk smageaften i en lokal DØE afdeling falde ind, når det kun er medlemmer fra lokalafdelingen, som kan deltage og der ikke er offentlig adgang. Håndbryggeren kan modtage et beskedent vederlag for den medbragte øl, f.eks. kunne det være at lokalafdelingen betaler for nogle råvarer til håndbryggeren.
Farvel til DM i Håndbrygning
En sidste ting man skal overveje, hvis man har tanker om at folde sig ud som kommerciel håndbrygger, helt eller delvis, er at man må sige farvel til at deltage i DM i Håndbrygning. Ifølge Danske Øldommeres regler for konkurrencen, må man nemlig ikke være kommerciel brygger, men kun amatør, for at kunne deltage.
Er vi tilfredse?
Spørgsmålet er om alle disse regler er tilfredstillende for os ølentusiaster og håndbryggere. Det ville være dejligt at have mulighed for at sidestille lejlighedsvis salg af håndbrygget øl i meget begrænsede mængder og måske indenfor en hvis alkohol-procent, med salg af honning, syltetøj og jordbær ved vejkanten.
Det vil kræve påvirkning af lovgiverne og især at der kan indføres nogle bagatelgrænser for punktafgifter og ikke mindst en bagatelgrænse for pant og Dansk Retursystem. Det er ikke moms eller fødevarelovgivningen, som spærrer, tværtimod, men disse to dele, er de væsentligste hindringer i dag.