Lænestol Vanilla Bourbon Porter

Den perfekte øl til når man kommer ind fra kulden om vinteren

IBU: 49
FARVE: 84-86 EBC
OG: 1.083
FG: 1.021
ABV: 8,1%

EFFEKTIVITET (MÆSK):  70%

MALT

5,5 kg – Maris Otter Pale Malt 5.9 EBC (60,4%)
1,0 kg – Brown Malt 128 EBC (11,0%)
1,0 kg – München Malt 15 EBC (11,0%)
500 g – Chocolate Malt 900 EBC (5.5%) 
500 g – Light Dry Extract Spraymalt (5.5%)
300 g – Crystal Malt Dark 295 EBC (3.3%)
300 g – Crystal Malt 150 EBC (3.3%)

Mæskes ved 65 grader i 60 minutter. Udmæskes derefter ved 78 grader.

Koges i 60 minutter, der tilsættes humlen ved angivne antal minutter tilbage.

HUMLE (KOGNING)

40 g – Magnum – 12,0 % AA – 60 min
35 g – East Kent Goldings – 5,4% AA – 10 min

Efter kogning køles ned til 18 grader og gæren tilsættes

GÆRING

Wyeast 1450 Dennys Favorite

Dag 1 – 18 grader
Dag 6 – Øg temperatur til 21 grader
Dag 14 – Øllet er færdigt

TILSÆTNINGER

Efter gæring tilsættes:

2 vaniljestænger, som inden tilsætning flækkes og skrabes fri for vaniljekorn og deles i 4 stykker.

1  dl Jack Daniels whiskey

Efter 5-7 dage (må gerne smage på den undervejs, og når vaniljen er blevet lidt for kraftig,da den aftager senere) skal den flaske eller på fad.

Kan med fordel lagre en måned, kan godt gemmes i medium til lang tid.

Karboneres medium.

Opskrifterne er lavet til et typisk 25-30 liters anlæg, dvs. hvor du ender med ca. 20 liter øl efter kogning, gæring osv.

Vandmængde til mæskning
En typisk vandmængde til mæskning i disse opskrifter er 18-22 liter vand, hvilket svarer til at du har 3 x vand (liter) i forhold til maltvægt (kg). Lidt afhængig af brygudstyr og hvor meget vand som evt. re-cirkulering, falsk bund osv. “sluger”, kan det være nødvendigt at justere dette lidt opad.

Sparge/udmæskevand
Her skal du typisk bruge 10-14 liter, sådan at du har ca. 25-30 liter urt, inden kogning starter. Igen afhængig af brygudstyr, hvor meget “spild” der er med køling, pumpe, afdampning ved kogning m.m. Du kender sikkert dit brygudstyr og hvad der er behov for.

Humle
Ved humletilsætning angives det antal af minutter, der skal være tilbage af kogetiden, når humlen skal tilsættes.

Ved humlepause/hopstand/whirlpool angives en temperatur og en varighed, du skal køle fra kogetemperatur og ned til humlepause temperaturen og stoppe kølingen og tilsætte humlen.

Ved tørhumling angives den dag, hvor tørhumlen skal tilsættes. Lad tørhumlen blive i øllet indtil gæringen er færdig.

Effektivitet
Opskrifterne er lavet til en mæske-effektivitet fra 55-75%. Se den enkelte opskrift. Juster op eller ned, hvis din effektivitet er meget lavere eller højere.

Procentvis
I alle opskrifter er angivet %-andel for malten, så opskriften kan skaleres op (eller ned)

Lagring
Forskellige øl-typer kan lagres i kortere eller længere tid. Jo bedre man er til at undgå ilt, desto længere. Opskrifterne angiver kort, medium eller lang tid, der som tommelfingerregel er:

Kort: 3-6 måneder
Medium: 6-12 måneder
Lang: 12-24 måneder